Vor Gud er kærlighedens kilde,
og det er grunden til, Han ville
påtage sig vort legems køn
og komme som sin egen søn
i verden ind som Gud og mand
som ånd og krop i kødets land.
Ja, ånd og krop er livets gave
vor arv fra Paradisets Have,
hvor ler og sjæl adlød det ’Bliv’,
som indgød støvet åndens liv.
Og kønnet skabte Herren selv
til lyst for både krop og sjæl.
Derfor skal tosomheden være
et tempel til Vor Herres ære,
hvor ånd og krop forenes i
den kærlighed, som sætter fri.
For kærlighedens hjertebånd
gør lige fri i krop og ånd.