Bøger fra Eske Litle serien​

Idéen om Eske Litleserien udsprang af en samtale med Svend Åge Petersen på Klim efter at forlaget havde antaget min debutroman Frit gennem Jylland.

​Svend Åge opfordrede mig til at skrive en historisk krimi, en idé, der ikke umiddelbart tiltalte mig, for godt nok var - og er - jeg en stor læser af eksempelvis Ellis Peters krimier, men derfra og til at skrive dem selv var der alligevel langt

Alligevel - inden jeg forlod Aarhus havde han fået fyret så meget op under mig, at jeg lovede at bruge nogle måneder på at arbejde med idéen.

I toget hjem blev jeg slået af den tanke, at når et forlag, der netop har antaget en debutant, opfordrer samme til at skrive en bestemt slags bog, burde man nok overveje, om ikke det var værd at slå til.

Jeg gik derfor seriøst til opgaven og besluttede som det første, at jeg ikke ville skrive endnu en bog fra 1100tallet. I stedet ville jeg finde en anden periode i danmarkshistorien, hvor vores viden ikke er større, end at der er plads til at fantasere, med andre ord en tid, hvor jeg ikke konstant skulle kontrollere mine fakta for at sikre, at de var historisk korrekte.

Det endte så med at blive den kongeløse tid omkring 1330, hvor landet var pantsat til fremmede stormænd, hvoraf især to er kendt, grev Gert af Rendsborg - kendt som Den kullede Greve - og Johan af Pløn.

Nået så langt stod jeg over for nogle valg, nemlig hvem og hvor?

Hvem skulle være romanens detektiv?

Middelalderens Danmark var et stærkt opdelt samfund, hvor alle ikke blot gik ind og ud hos hinanden, men en detektiv er ikke meget bevendt, hvis der er døre, som forbliver lukkede for ham.

En præst var det første, der sprang i øjnene. Præsten havde ærinde hos alle og må formodes at have talt lige frit til stormand og fattigrøv.

Alligevel blev tanken forkastet ikke mindst på grund af, at detektiven i Ellis Peters romaner er munken broder Cadfael, og for den læge er forskellen mellem en præst og en munk til at overskue.

Svend Åge, der i denne periode stod bi med mange telefonsamtaler, foreslog en omrejsende håndværker, der netop som fremmed måske kunne sætte sig ud over byernes klasseforskelle. Men da jeg allerede havde besluttet, at jeg ville forankre bøgerne i en afgrænset geografi, eftersom jeg var interesseret i at udfolde et overskueligt univers, forkastede jeg også denne idé.

Så blev jeg pludselig slået af tanken om, at der jo var én, der som vore dages politi kunne gå og komme, hvor han ønskede det, nemlig kongens foged, og dermed var Eske undfanget.

Hvor skulle romanens univers så ligge?

At det skulle være på Fyn var jeg ikke i tvivl om. At det skulle være en by i nærheden af min egen bolig stod lige så klart. Så der var to muligheder, Fåborg eller Assens. Min hustru arbejdede på det tidspunkt i Assens, og jeg indså hurtigt det fornuftige i at forlægge handlingen hertil, da jeg så kunne køre med hende, når jeg skulle på researchvandringer. Og faktisk sker det allerførste mord i Eske Litleserien på det sted, hvor Kirsten gennem mange år parkerede bilen.

Nu begyndte arbejdet for alvor.

Jeg travede Assens tynd, opdagede ved litteraturlæsning at byen stort set har bevaret sit middelalderlige gadebillede i bykernen, brugte megen tid på at få gadernes forløb ind i kroppen, tog tid på, hvor længe det tog at komme fra forskellige fikspunkter til byens torv - Eske, eller måske især hans forfatter, er handicappet af, at armbåndsuret ikke var opfundet - og tilbragte på den måde en måneds tid i byens gader. (Da jeg senere skrev Den første Sten måtte jeg til det igen, denne gang for at få den moderne by ind i kroppen.)

Eske fik gradvis form og navn. Han skulle være alene, så familiekævl ikke greb forstyrrende ind i hans arbejde, derfor gjorde jeg ham til dobbelt enkemand, lod ham skifte med sine voksne børn og udstyrede ham med en holdt kvinde, ganske uvidende om, at denne Thrund skulle få afgørende betydning ikke blot for Eske, men også for seriens udvikling. Til gengæld gav jeg hans sergent et familieliv, som så sandelig også udvikler sig gennem serien.

Jeg havde opdaget, at Vestfyn var det sted i landet, hvor holstenervældet holdt sig længst, hvorfor Eske kom til at tjene grev Gert, en omstændighed, der fik en anmelder til at undre sig over, at fogden var tyskvenlig. Hvilket kun viser, at selv anmeldere kan tage fejl. På Eskes tid var tysk et sprog. Fogden er loyal over for byens herre, den mand, der lovligt sidder på byens økonomi og betaler fogdens løn. Eske er med andre ord embedsmand, lad så være, at han langs ad vejen stiller en del spørgsmål til, om greven er hans loyalitet værd.

I 1295 skrev en fynsk stormand sit testamente, som er bevaret til denne dag. Manden ejede væbnergården Flenstofte nogle kilometer fra mit eget hjem samt Husbygård, der senere fik navnet Wedelsborg. Denne mand hed Niels Hamundsøn Litle, og jeg tog hans efternavn, da en mand, som lod sit testamente nedfælde i 1295 kunne formodes at have en søn, der ville være omkring fyrre år i 1330. Samtidig fik jeg forankret Eske på Vestfyn, hvilket jeg udbyggede ved at lade hans søn eje en gård i Haarby nogle hundrede meter fra mit eget hus og hans datter være gift med en assenskøbmand - hvorved familien alligevel fik en vis indflydelse på hans liv.

​Dermed var scenen opført og serien kunne tage sin begyndelse.

Kontakt Martin Jensen

Udfyld nedenstående formular for spørgsmål eller henvendelse omkring hans bøger​

Eller send en mail på: kimar@webspeed.dk 

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt