Svend Åge opfordrede mig til at skrive en historisk krimi, en idé, der ikke umiddelbart tiltalte mig, for godt nok var - og er - jeg en stor læser af eksempelvis Ellis Peters krimier, men derfra og til at skrive dem selv var der alligevel langt.
Alligevel - inden jeg forlod Aarhus havde han fået fyret så meget op under mig, at jeg lovede at bruge nogle måneder på at arbejde med idéen.
I toget hjem blev jeg slået af den tanke, at når et forlag, der netop har antaget en debutant, opfordrer samme til at skrive en bestemt slags bog, burde man nok overveje, om ikke det var værd at slå til.
Jeg gik derfor seriøst til opgaven og besluttede som det første, at jeg ikke ville skrive endnu en bog fra 1100tallet. I stedet ville jeg finde en anden periode i danmarkshistorien, hvor vores viden ikke er større, end at der er plads til at fantasere, med andre ord en tid, hvor jeg ikke konstant skulle kontrollere mine fakta for at sikre, at de var historisk korrekte.
Det endte så med at blive den kongeløse tid omkring 1330, hvor landet var pantsat til fremmede stormænd, hvoraf især to er kendt, grev Gert af Rendsborg - kendt som Den kullede Greve - og Johan af Pløn.
Nået så langt stod jeg over for nogle valg, nemlig hvem og hvor?
Hvem skulle være romanens detektiv?
Middelalderens Danmark var et stærkt opdelt samfund, hvor alle ikke blot gik ind og ud hos hinanden, men en detektiv er ikke meget bevendt, hvis der er døre, som forbliver lukkede for ham.
En præst var det første, der sprang i øjnene. Præsten havde ærinde hos alle og må formodes at have talt lige frit til stormand og fattigrøv.
Alligevel blev tanken forkastet ikke mindst på grund af, at detektiven i Ellis Peters romaner er munken broder Cadfael, og for den læge er forskellen mellem en præst og en munk til at overskue.
Svend Åge, der i denne periode stod bi med mange telefonsamtaler, foreslog en omrejsende håndværker, der netop som fremmed måske kunne sætte sig ud over byernes klasseforskelle. Men da jeg allerede havde besluttet, at jeg ville forankre bøgerne i en afgrænset geografi, eftersom jeg var interesseret i at udfolde et overskueligt univers, forkastede jeg også denne idé.
Så blev jeg pludselig slået af tanken om, at der jo var én, der som vore dages politi kunne gå og komme, hvor han ønskede det, nemlig kongens foged, og dermed var Eske undfanget.